Naturvandring i Klitrosebugten - 19. juli 2012
Hensigten med turen var at få kvalificeret vejledning til løsning af de forskellige problemer, der er rejst bl.a. på sidste generalforsamling. Som rådgiver var inviteret Jørgen Stoltz (Silva Danica) og fra bestyrelsen deltog Carsten Parby, Hans Henrik Raith og Thorkild Christensen (referent).
På Nøkkerosevej 20 så vi på lyngen (hedelyng).
Meget af lyngen er i det, der kaldes senilitetsfasen, det vil sige, at den er blevet meget grov og åben i midten og blomstrer kun på de yderste skud. Den er blevet meget sårbar, og er stærkt på vej til at gå ud. Fornyelse kan ske ved i vinterhalvåret at slå planterne helt nede ved jorden. Man kan så håbe på, at roden skyder igen til foråret. Da hedelyng kun vokser på meget næringsfattig jord, er det vigtigt at fjerne alt afskåret materiale. Lyng kræver endvidere lys; overgroning af specielt græs kan også være med til at udrydde lyngen. Link til lyngpleje.
Vi fortsatte over parcellen Nøkkerosevej 26.
Her er der en meget kraftig græsbevoksning og med draphavre i særdeleshed. Lyngen, samt meget af den øvrige flora, er ved at blive overgroet. For at få floraen og lyngen i fuldt flor igen er det nødvendigt at slå græsset to gange om året, første gang før der er sættes frø og anden gang hen på efteråret. For succes er det absolut nødvendigt, at det slåede græs fjernes. Hvis man ikke er indstillet på at fjerne det slåede græs, er det faktisk bedre slet ikke at gøre noget.
Vi kom til stien langs klitten.
For enden af Nøkkerosevej så vi på området med tagrør ogpilekrat, altså et lille vådområde. Det vides, at der i dette område er fundet slangetunge, som er en plante, der kan findes i strandenge. Hvis pil og tagrør fjernes, er betingelserne skabt for en lille strandeng med mulighed for en flora med vintergrønt, kattehale og måske endda orkideer (majgøgeurt). For at fjerne såvel tagrør, men pil i særdeleshed, skal rødderne rives op. Til dette er det nødvendigt med maskinkraft og en grab. Herefter skal der ske en efterbehandling med fjernelse af mulige skud, en aktivitet, som grundejerforeningen eventuelt selv kan klare ved frivillig arbejdskraft. Men en sådan naturopretning skal foregå i tæt samarbejde med de offentlige myndigheder, det er nemlig en ny aktivitet, som vi ikke tidligere har haft tradition for at udføre. Jørgen Stoltz henviste her til Erich Wederkinch, Odsherreds Kommune. Det er vigtigt, at vi sammen med kommunen udarbejder en handlingsplan for området.
Vandringen fortsatte vestpå ad stien på klitten.
Her kom vi ind på at diskutere en mulig udsætning af dyr som led i naturplejen. Mod syd ses de kunstige volde, som her er begroet af store bestande af revling og lyng, og her kan også ses lyng i ungdomsfasen, som er ved at etablere sig og dermed breder den sig. I et sådant område vil det være ødelæggende at udsætte dyr.
Her ses også adskillige områder, hvor Rynket Rose (Hybenrose) har etableret sig. Et område på bare få m2 rosenkrat vil kræve, at der anvendes maskinkraft og grab, for at få rødderne hevet op. Hovedbusken kan have endog meget dybe rødder. Men en efterbehandling er påkrævet, som grundejerforeningen i princip kan udføre ved frivilligt arbejde. Man kan faktisk også bekæmpe roserne ved at klippe dem ned til jorden,men det vil kræve nedskæring 5-8 gange i vækstsæsonen. En sådan nedskæring kan rosen ikke klare i længden, men rodsystemet forbliver jo i jorden, og vil derfor virke gødende. Det blev nævnt, at noget længere fremme ad stien og i nabo-grundejerforeningen havde nogen klippet roserne ned langs med og på stien, men ladet afklippet ligge. Hvis man ikke er indstillet på at slå roserne nævnte 5-8 gange, er det, der er foregået faktisk det værst tænkelige, idet roserne med ekstra styrke vil sende rodudløbere ud, og afklippet vil give ekstra næring til roserne. Væksten af roserne fremmes simpelthen. Rynket Rose kan udsende op til 5 m lange rodskud per sæson. I forbindelse med slåning og oprykning af roser med mere er det indlysende, at materialet fjernes fra området.
Vi så på fællesarealet for enden af Klitrosevej, som er et særdeles næringsfattigt område domineret af Sandskæg og Sandstar.
Vi fortsatte herefter til området nord for Søstensvej.
Her findes de største bestande af Rynket Rose i Klitrosebugten som uigennemtrængelige krat, som til stadighed breder sig. En maskinel fjernelse er påkrævet. Jørgen Stoltz anslog, at man med en passende traktor med grab vil kunne rydde området i løbet af en 4-5 timer og det ville nok komme til at koste en 10-20.000 kr.
I dette område breder Havtorn sig også kraftigt.
Syd for stien er det som et uigennemtrængelige krat, et område som Jørgen Stoltz dog ville give en lavere prioritet i forbindelse med naturopretning sammenlignet med Rynket Rose.
Men også nord for stien ud mod havet breder havtorn sig kraftigt, her er maskinkraft igen nødvendig for bekæmpelsen.
Mellem stien og parcellerne og grænsende til ”Gyvelbugten” er der et område med meget kraftig græsbevoksning, som er ved at kvæle strandoverdrevsfloraen, også her begynder Rynket Rose at etablere sig.
Slåning af græs forår inden frøsætning og om efteråret er en mulighed. Men her kunne det måske også være en mulighed at udsætte kvæg i hvert fald i vinterhalvåret. Det kunne være Skotsk Højland, som kan gå ude hele året. Det kræver dog en vis hegning, samt vandforsyning til dyrene. Der findes åbenbart landmænd (foretagender), som kan klare en sådan opgave. Da naturpleje i såvel Klitrosebugten som de tilstødende grundejerforeninger – Gyvelbugten og Tornerosebugten langt hen ad vejen er identiske, kunne et samarbejde om naturpleje måske være fordelagtigt for alle.
Slutteligt fik vi en snak om høje træer. Dels hvordan man beskærer grantræer og fyr i særdeleshed, således at træet nærmest bliver en busk.
Deklarationen stiller følgende krav til hegnsplanter: Hegnsplantningen, der skal bestå af busk- og trævækster, der er egnede for det stedlige klima og som læ, skal gennemføres ensartet inden for naturligt afgrænsede kvarterer. Det betyder, at man – hvis der fjernes høje træer – skal sørge for ny beplantning! |