Grundejerforeningen
Klitrosebugten

 

 

Referat af generalforsamling den 5. maj 2012.

 

 

Dagsorden:

1.Valg af dirigent.

2.Beretning fra bestyrelsen.

3.Fremlæggelse af revideret regnskab.

4.Forslag fra bestyrelsen.

5.Forslag fra medlemmer.

6.Valg afbestyrelsesmedlemmer.

7.Valg af suppleant til bestyrelsen.

8.Valg af 2 revisorer.

9.Valg af revisorsuppleant.

10.Eventuelt.

 

 

1. Formanden Hans Henrik Raith (HHR) bød velkommen og foreslog Carsten Parby (CP) som dirigent.

Generalforsamlingen (GF) godkendte CP som dirigent.

CP takkede for valget og konstaterede, at

1.GF var lovligt indkaldt.

2.Referent var bestyrelsesmedlem Ole Køppen.

3.Stemmetællere blev udpeget.

4.Dagsordenen var – næsten- efter vedtægterne (bortset fra notatet om køns- og aldersfordeling).

5.GF var gyldig og beslutningsdygtig.

 

 

2. HHR fremlagde bestyrelsens beretning.

Efter beretningen udspandt der sig flere drøftelser.

Indledningsvis blev der fra Jette Jessen, Nøkkerosevej 8, spurgt, hvorvidt stikvejene skule have lov til at ”gro til.” Ligesom placering af skraldespande ud til de primære veje var hensigtsmæssig ud fra et æstetisk synspunkt.

 

HHR udtalte, at bestyrelsen ville holde opsyn, samt skrive til de grundejere, som ikke sørgede for, at beplantningen på deres grunde blev holdt nede, så stik- og primære veje var farbare.

 

Leif Renneberg, Nøkkerosevej 23, anførte, at oversigtsforholdene ved udkørsel fra Buskrosevej på Gnibenvejen var elendige, ligesom hegnet mod vejen så elendigt ud.

 

HHR anførte, at bestyrelsen ikke uden videre kunne rydde andres grunde. CP anmodede bestyrelsen om at fremskaffe oversigtskort ved udkørselsvejene.

 

John Larsen, Sandstensvej 18, spurgte til vedligeholdelse af vendepladser for enden af stikvejene.

 

HHR konkluderede, at Grundejerforeningen forestod vedligeholdelsen.

 

Iwan Rasmussen, Søstensvej 9, forespurgte til problemerne for de medlemmer, som ikke har computerf.s.v.a. kommunikationen bestyrelse og medlemmer, ligesom han ønskede relevante telefonnumre på bestyrelsesmedlemmer/sekretæren ved indkaldelser til GF.

 

CP henviste til forhold, drøftet på sidste GF. Specielt ridning i vores område, HHR henviste til, at Gyvelbugten havde opsat skilte og også nedtaget nogle af disse, men at bestyrelsen var opmærksom på problemet.

BERETNINGEN BLEV GODKENDT.

 

 

3. Regnskab.

Kassereren fremlagde regnskabet.

 

 

Anita Vestergaard og Kurt Løvlund Pedersen, Buskrosevej 14 undrede sig over, at foreningens indestående ikke blev forrentet og opfordrede til forhandling med banken. Hertil anførte CP, at man ville kunne få 2% og opfordrede til, at foreningen gik i forhandling med banken.

 

 

Dernæst blev gebyrer ved for sen indbetaling drøftet. Kassereren, Leif Larsen, anførte, at han ikke havde opkrævet gebyrer i sin tid. (Debatten fortsatte under pkt. 4)

 

 

Morten Eldrup, Søstensvej 23, spurgte til rejsegodtgørelse m.v.

 

Kassereren forklarede, at der blev udbetalt kørselsgodtgørelse til bestyrelsesmedlemmerne i.f.m. bestyrelsesmøderne, ligesom der blev givet 1000.- kr. til den, som afholdt det enkelte bestyrelsesmøde.

 

CP spurgte til punktet i regnskabet vedr. fællesarealerne. HHR forklarede, at beløbet dækkede vedligeholdelsen af disse.

Det blev konkluderet, at regningerne vedrørende dette område fremover skulle specificeres nøjere end i dag.

 

 

4. Forslag fra bestyrelsen, herunder kontingent og budget 2013.

Kassereren anførte, at der vil blive gennemført ét ekstra bestyrelsesmøde om året, i alt 5 à 1000.- kr.

 

 

Vedligeholdelse af fællesarealer blev ligeledes berørt, hvortil bestyrelsen anførte, at ”reguleringen” af hybenroserne samt det af CP anførte problem vedr. havtorn for enden af Søstensvej ville koste mere end de foregående år. Hertil kommer vedligeholdelse af stikveje.

 

 

PBS udgifter er med i budget (forespørgsel fra CP), HHR understregede, at disse udgifter ville blive særskilt specificerede i næste regnskab og budget.

 

 

Dernæst blev udgifterne til Foreningens hjemmeside drøftet. Det blev fra flere sider anført, at de nuværende udgifter var for høje, både til administrator og til leje af websted.

 

Ib Søndergaard, Nøkkerosevej 26, anførte, at han var overordentlig glad for indholdet og den hurtige opdatering af indholdet, som naturligt ville koste ”noget”, men var enig i at prøve at finde et billigere websted.

 

På spørgsmålene om, hvad det koster at lave en hjemmeside, svarede CP: ”50 kr. til DK-Hostamster og knap 200 kr. til web-hotellet, ” og på spørgsmålet om, hvad CP skulle have for at stå for hjemmesiden, var svaret: ”ingenting.”

 

HHR: Bestyrelsen vil tale sammen med CP om dette.

 

Leif Renneberg foreslog, at foreningen giver tilskud til Odden Sogns Beboerforenings aktiviteter, herunder hjertestarter (jfr. sidste GF drøftelse af anskaffelse af hjertestarter).

 

GF konkluderede sig enig i at give tilskud til Beboerforeningens aktiviteter.

 

CP understregede, at hans hjertestarter, Søstensvej 3, stadig er til rådighed for foreningens medlemmer.

 

 

Jette Jessen anførte, at lyngområderne gerne skulle bevares og ikke springe i græs. Bestyrelsen undersøger, hvorledes lyngområderne kan bevares.

 

Thorkild Christensen, Nøkkerosevej 20 (suppleant til bestyrelsen) nævnte, at det ville han komme ind på i sit efterfølgende foredrag (slåning og bortskaffelse af den gamle lyng).

 

Dernæst diskuteredes rykkergebyret. CP anførte, at 200.- kr. ikke var lovligt, 100.- kr. var det maksimale.

 

Efter kort drøftelse konkluderede HHR, at gebyret fremover ville blive 100.- kr.

 

En enkelt var imod det fremsatte budgetforslag.

 

BUDGETTET BLEV GODKENDT.

Efter en debat om usikkerhed om tilmelding til PBS f.s.v.a. kontingent indbetaling blev det konkluderet af HHR, at bestyrelsen ville undersøge, om man var blevet korrekt tilmeldt. Hvis der er problemer med overgangen til PBS, bad CP bestyrelsen om at ”fare med lempe” m.h.t. rykkergebyrer.

 

 

Bestyrelsens forslag om at ændre §4 i vedtægterne, således at indkaldelse til GF samt dagsorden m.v. sker på Foreningens hjemmeside og pr. e-mail blev nedstemt, idet flere medlemmer anførte, at dette ville være urimeligt over for de, der ikke ”var på computer.”

 

 

Der vil således fremover blive indkaldt både digitalt og med ”fodpost.”

Bestyrelsens forslag til ny § 16 (ny indbetalingsdato 3. maj) blev vedtaget enstemmigt.

 

 

5. Forslag fra medlemmerne.

Anne Marie og Kenneth Petersen, Nøkkerosevej 24, stillede forslag om at ”Grundejerforeningens vedligeholdelse af områdets veje skal omfatte både hovedvejene og stikvejene.”

 

 

Efter en længere debat om vejvedligeholdelse både af primære veje og stikveje, blev det konkluderet, at vedtægterne klart siger, atbestyrelsen skal sørge forvedligeholdelse af vejene. Vedligeholdelsen af stikvejene har ikke været gennemført som for de primære veje, og den fremtidige vedligeholdelse af disse vil ske i dialog med de berørte grundejere, der i princippet er ansvarlige for, at bevoksning på deres grunde ikke hindrer adgang til grunde længere nede ad/for enden af stikvejene.

 

 

HHR lovede en besigtigelse af stikvejene, så de får samme vedligeholdelse som de primære veje.

FORSLAGET BLEV ENSTEMMIGT GODKENDT.

 

 

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

Suppleant til bestyrelsen Thorkild Christensen blev valgt som bestyrelsesmedlem.

CP blev valgt som kasserer.

 

 

7. Valg af suppleant.

Vibeke Daugbjerg, Hybenrosevej 8, blev valgt.

 

 

8. Valg af 2 revisorer.

Leif Renneberg og Mogens Daugbjerg blev genvalgt.

 

 

9. Valg af revisorsuppleant.

Britt Sørensen, Klitrosevej 22, blev valgt.

 

 

10. Eventuelt.

Ønske om etablering af opslagstavle/debatforum på hjemmesiden blev drøftet. Moderator bør etableres, ikke personlig debat.

 

 

Leif Renneberg reklamerede for fitness-centret i den gamle bankbygning i Havnebyen.

 

 

Jette Jessen understregede respekten for bestemmelserne for anvendelse af motoriserede maskiner udendørs.

 

 

 

Hans Henrik Raith

 

 

Carsten Parby

Formand

 

Dirigent

 

Ole Køppen

 

 

Bestyrelsesmedlem

 

 

 

Thorkild Christensen

 

 

Bestyrelsesmedlem

 

 

 

  

 

 

Bestyrelsesmedlem