Hent underskrevet referat 2025 som PDF


|
Referat af generalforsamling afholdt lørdag den 10. maj 2024 kl. 10:00 på Birkemosegaard, Oddenvej 165, Sjællands Odde
Bestyrelsen foreslog Jørgen Ramskov som dirigent. Jørgen Ramskov blev valgt ved akklamation. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen er vedtægtsmæssigt indkaldt.
Formanden indledte med at takke for det store fremmøde ved denne generalforsamling. Ejerskifte: Der har været 3 handler siden sidste generalforsamling. Vi ønsker de nye medlemmer velkommen i foreningen og håber, at de vil finde sig godt til rette i vores dejlige område. Naturpleje: Naturplejen i området foregår i tæt samarbejde med både kommunen og de to øvrige grundejerforeninger i Stenlejerne (Tornerosebugten og Gyvelbugten). Det ser stadig rigtig fint ud i vores del af området, men det er vigtigt, at vi fortsætter arbejdet med at holde styr på de invasive arter som f.eks. rynket rose (hybenrosen) og gyvel. Det er årsagen til, at vi hvert år forsøger at samle så mange som muligt at vores medlemmer til de fælles naturplejedage i vores forening, således også i 2024. Dog blev det kun til en enkelt dag, da den planlagte nummer 2 naturplejedag måtte aflyses pga. vejret. Men flot fremmøde til den ene dag det blev til, og der blev arbejdet hårdt for at få lidt styr på vores smukke natur. I den forbindelse kan vi oplyse, at der vil blive foretaget slåning af fællesarealerne snarest og forhåbentligt inden årets første naturplejedag. I år bliver datoerne lørdag den 24. maj og lørdag den 5. juli. Der kommer yderligere information om tidspunkt, mødested samt værter og tilmelding på hjemmesiden. Vedligehold af vores veje: Vintersæsonen er altid hård for vejene, således også år. Vejene bliver vedligeholdt efter planen, og arbejdet her i foråret skulle gerne være gennemført på ”hovedvejene” i uge 19 (denne uge). Beskæring: Træerne må ikke hænge ud over vejene, så de generer renovationsbiler og lignende, men skal klippes tilbage til skellinjen, så der er en frihøjde på mindst 2,75 m over rabatter samt og 4,5 m over veje. På hjørnegrundene er det særligt vigtigt at beskære beplantningen godt, så trafikanterne kan se til begge sider, inden de krydser eller svinger ud på vejen. Husk at læse kommunens lille grønne! I kan finde link på vores hjemmeside til folderen fra kommunen, hvor der står en masse god information. Byggeri og deklaration: Inden et byggeri sættes i gang er det vigtigt, at man er opmærksom på hvad man må og ikke må i vores grundejerforening. Alt byggeri skal selvfølgelig altid opføres i overensstemmelse med gældende lovgivning. MEN hertil kommer, at der på alle grunde i de 3 grundejerforeninger Klitrosebugten, Tornerosebugten og Gyvelbugten er tinglyst en deklaration, der yderligere regulerer hvor og hvordan der må både bygges og plantes. For eksempel er mulighederne for at placere hus og småhuse begrænset i forhold til lovgivningen. Samtidig er en del af grundende beliggende i første række til vandet og disse er omfattet af Naturbeskyttelsesloven (strandbeskyttelseslinjen), og både deklarationen og strandbeskyttelsesreglerne har status som fredning, så de går forud for de almindelige bygningsreglementer. Der ligger mere udførlig vejledning og information på vores hjemmeside om både deklarationen og naturbeskyttelse. Til orientering og opfølgning på sagen mellem et medlem og grundejerforeningen vedrørende brud på deklarationen i form af et ulovligt opsat raftehegn kan vi informere om, at der i efteråret 2024 blev indgået forlig. Medlemmet har fjernet raftehegnet og erstattet med levende hegn. Medlemmet blev af retten dømt til at betale et beløb på 9.750 kr. til delvis dækning af grundejerforeningens udgifter til advokatbistand samt retsafgift. I den forbindelse skal det for en god ordens skyld nævnes, at grundejerforeningens samlede udgifter til juridisk assistance endte med at løbe op i 57.958 kr. Det har været en stor udgift for vores grundejerforening, og vi håber, at det ikke bliver nødvendigt med flere sager af denne slags. Vi henstiller til alle vores medlemmer at overholde deklarationen og ikke påføre grundejerforeningen unødige udgifter til håndhævelse heraf. Ulovlig parkering: Efter at der er blevet indført betaling for parkering på pladsen ved Olgas, har vi fået flere ulovlige parkeringer på vejene omkring herunder Gnibenvej til stor gene for trafikanterne. De ulovlige parkeringer er indberettet til Midt- og Vestsjællands Politi. Hjemmeside: Det er lykkedes for bestyrelsen atter at få adgang til og kontrol med vores hjemmeside. Der er allerede sket forandringer og forbedringer af hjemmesiden og dens funktionalitet. Der skal lyde en stor tak til Jørgen Fangel for indsatsen og for at overtage ansvaret for driften. I den forbindelse vil jeg gerne lige nævnte, at det var vores tidligere – og nu afdøde formand Carsten Parby, som gennem mange år var vores utrættelige og solide mand på posten som web-ansvarlig og sørgede for, at der var relevant og aktuelt indhold på vores hjemmeside. En stor tak til ham for dette arbejde. Projekt badebro: Som informeret ud i vores nyhedsmail i februar så blev konklusionen på bestyrelsens arbejde med projekt badebro, at vi ikke vurderede det muligt at opstille en badebro indenfor vedtægterne i grundejerforeningens regi. Bestyrelsen har derfor valgt at foreslå, at der bliver stiftet et brolaug af og med de interesserede medlemmer. Yderligere information kan også findes på vores hjemmeside. I forbindelse med bestyrelsens arbejde for at få klarlagt mulighederne for at få badebroen opsat i grundejerforeningens regi kom der en udgift på 10.000 kr. til juridisk vejledning og gennemgang af deklaration og vedtægter.
Årets gang: Siden seneste generalforsamling har bestyrelsen foruden almindeligt bestyrelsesarbejde
Formanden afsluttede beretningen med at takke de øvrige bestyrelsesmedlemmer for at have ydet en ekstraordinær stor og flot indsats i det forløbne år, der udover de sædvanlige opgaver også har medført ekstraopgaver og udfordringer, som er blevet håndteret på allerbedste vis. Det har været mig en stor fornøjelse at arbejde sammen med jer.
Kommentarer fra medlemmer: Et medlem udtrykte stor tak til bestyrelsens arbejde i det forgangne år. Et medlem spurgte om der er ændringer i bestyrelsens behandling af henvendelser i sager om overholdelse af deklarationen. Bestyrelsen svarede at den reagerer uforandret på sådanne henvendelser, at der opfordres til dialog og til overholdelse af gældende regler. Medlemmet efterspurgte derefter en manglende information i en konkret sag. Bestyrelsen svarede at den vil vende tilbage med et svar snarest. Et medlem opfordrede til en lempeligere tilgang til deklarationens krav om byggelinjer. Et andet medlem opfordrede til at kigge med milde øjne på overskridelse af byggelinjer mod naboer, hvis disse begge accepterede en afvigelse. Bestyrelsen svarede at den ikke kan fravige deklarationens krav og vil forsat opfordre til overholdelse af de gældende regler. Et medlem opfordrede i forbindelse med en konkret sag til at acceptere en forældelsesfrist. Bestyrelsen svarede at dette ikke kan gennemføres uden en vedtægtsændring, som i givet fald skal vedtages af medlemmerne på en generalforsamling.
Generalforsamlingen godkendte herefter beretningen ved akklamation.
Kassereren forelagde regnskabet, som også ligger på hjemmesiden.
Kommentarer fra medlemmerne: Et medlem spurgte om beløbet til posten ’Fællesareal, skilte’. Rune Vedelsdal svarede at beløbet dækker udgift til foreningens gartner samt naturplejedagene.
Generalforsamlingen godkendte herefter regnskabet ved akklamation.
Kassereren gennemgik kort forslag til budget 2026, som også ligger på hjemmesiden.
Generalforsamlingen godkendte herefter budgetforslaget - herunder fastsættelse af kontingent til 600 kr. - ved akklamation.
Budgettet lægges på foreningens hjemmeside.
Der er ikke indkommet forslag fra medlemmerne.
Valgt til bestyrelsen: Lene Honoré Boysen (formand) genopstiller ikke og udtræder af bestyrelsen Bestyrelsesmedlem Mathias Hartmann Bonde opstiller til formandsposten (er desværre ikke være til stede i dag) Generalforsamlingen valgte Mathias Hartmann Bonde ved akklamation.
Frederikke Lind Høvelt, Søstensvej 11, opstiller til bestyrelsen. Generalforsamlingen valgte Frederikke Lind Høvelt ved akklamation.
Bestyrelsen består herefter af Mathias Hartmann Bonde (formand), Jørgen Fangel (kasserer), Rune Vedelsdal, Hans-Henrik Raith og Frederikke Lind Høvelt.
Jesper Harder - accepterer genvalg. Generalforsamlingen genvalgte Jesper Harder ved akklamation.
Lene Honoré Boysen opstiller til suppleant til bestyrelsen. Generalforsamlingen valgte Lene Honoré Boysen ved akklamation.
Valg af revisorer: Ole Køj – accepterer genvalg. Flemming Peuliche – accepterer genvalg. Generalforsamlingen genvalgte Ole Køj og Flemming Peuliche ved akklamation. Valg af revisorsuppleant: Jens Arendt – accepterer genvalg. Generalforsamlingen genvalgte Jens Arendt ved akklamation.
Naturpleje: Rune Vedelsdal orienterede kort om indsatsen for genoprettelse/bevarelse af områdets overdrevs- og strandhedekarakter og sikring af den særegne flora. Dette startede i 2021, som et samarbejde mellem grundejerforeningerne, Odsherred kommune og 15. juni fonden. Arbejdet deles nu mellem foreningens gartner – med slåning og fjernelse af materialer i udvalgte områder om foråret og efteråret - og ved indsats fra medlemmerne på de årlige naturplejedage. Indsatsen var tidligere mest rettet mod Rynket rose, men rettes nu mere mod Gyvel. Foreningen ejer flere Gyveloptrækkere, der kan udlånes ved henvendelse til Rune.
Et medlem orienterede kort at det danske Hedeselskab også anbefaler at bekæmpe Gyvel ved af-klipning under jordoverfladen.
Øvrigt: Et medlem anbefalede forestillingen ’Vraget’ på Odsherred Teater i Nykøbing, stykket genoptages i perioden 3. – 13. september 2005.
Hans Henrik Raith overrakte herefter den afgående formand et par velfortjente flasker rødvin.
Formanden takkede til slut dirigenten og lukkede generalforsamlingen.
Underskrevet 14.05.2025.
Jørgen Ramskov, Dirigent Jørgen Fangel, Referent |



